For er vi spejdere eller ej?
“Kvitter vi når det gælder nej, gir op når modgangen melder sig, er ikke noget for os, er ikke noget for os”.
Fællesskabsbaserede boarrangementer
Det er meget interessant, at ud over, at der i vores bofællesskaber er mange mennesker, der tidligere har stiftet bekendtskab med fællesskabsbaserede bo arrangementer, efterskole, højskole, kollegium, kollektiver, og selvfølgelig bofællesskaber, så er der også en fin overrepræsentation af bofæller, der er aktive inden for spejderbevægelsen. Særligt i Æblegården, måske på grund af den fantastiske beliggenhed, meget tæt på uendelig meget natur, i dansk sammenhæng, men måske også fordi vi denne gang har talt meget om shelterplads, bål og vandreture, så er der mange spejdere, både børn og voksne, i Æblegården. Og så er nogle af de første bofæller i gruppen også, sjovt nok, spejdere.
Det passer rigtigt godt ind. Respekten og omsorgen for andre mennesker, for dyr, naturen, planteten kommer ind med modermælken i spejderbevægelserne. Og det er centralt for at føle sig godt tilpas i et bofællesskab, at man er i stand til at rumme en høj grad af forskellighed i ens hverdag og, at man forstår, at selv om det kan være mildt irriterende i øjeblikket når noget går een i mod, eller nogen ikke deler ens holdning, så er det også med til at udvide ens udsyn at lytte og tage det ind som de andre kommer med, dem som man har valgt at dele hjem med, det er med til at inspirere og stimulere ens hjerne og hjerte og øver evnen til at gebærde derude. Det er godt for både store og små.
Og for, at det ikke skal være løgn, og fordi træerne ind i mellem helt virkeligt vokser ind i himlen, så er der pt gang i et virkeligt spændende projekt i Måløv, hvor der netop er blevet opført en vaskeægte spejderhytte ved siden af bålhytten på Kratvej. Sammen med Æblegårdens shelter, hønsegård og bålplads er der lagt i kakkelovnen til rå mængder af snobrød og bål hygge i Æblegården med en flok ufatteligt søde mennesker.