Rullestenen

Bofællesskab i Roskilde, Musicon

Bofællesskabet Rullestenen består af 47 boliger og et 521 m2 stort fælleshus med fælles køkken, spisesal, fælles vaskeri, værksted, aktivitetssal, kontorfællesskab, gæsteværelser og musik/motionsrum. Bofællesskabet er svanemærket lavenergi træbyggeri med papiruldsisolering.

Opført i samarbejde med Vandkunsten, C.F.Møller, ScandiByg og MT Højgaard og afleveret til bofællerne i 2023. Bofællesskabet ligger i det fede og pulserende Musicon område, som har et meget rigt foreningsliv med masser af musik, mad og kunst på programmet. Desuden ligger bofællesskabet indenfor for gå-og cykelafstand af Roskilde Festivalen, Roskilde historiske bymidte og hele Sagnlandet med masser af historie, vandre- og cykelruter. Ved indflytning var den yngste beboer 0 år og den ældste 96 år gammel. Bofællesskabet har økologisk fællesspisning mandag til torsdag hver uge.

EcoVillage vandt grunden i 2017 og har i tæt samarbejde med Musicon sekretariatet og de andre udviklere haft et stort arbejde med at sikre at bofællesskabet både indholdsmæssigt, i forhold til udseeende og i interaktionen med de andre områder, passer godt sammen. Selve facadeudtrykket er en blanding af forskellige genbrugsmaterialer og træ, mens fælleshuset som er en selvstændig bygning på grunden er helt i træ. Området er fri for biler og alle fællesområderne omkring boligerne er ejet af den fælles ejerforening.

Hvis man vil på venteliste skal man kontakte bofællesskabet direkte.

Rødt æble med regndråber på gren i naturrigt bofællesskab.

“Forskelligskaber” i alle størrelser

EcoVillage bygger økolandsbyer og økologiske bofællesskaber til børn og voksne i alle aldre, i nærheden af og i, de danske storbyer. Der er så uendeligt meget fornuft i, at vi mennesker rykker lidt tættere sammen, både for vores egen, men også for planetens skyld.

Det giver god mening at deles om hverdagens opgaver og om privatforbruget; (økologisk) fællesspisning i hverdagene, deleelbiler, genbrug og masser af delekvadratmetre i fælleshusene er vores bud på, hvordan vi kan mindske vores aftryk mens vi samtidig hygger os og nyder en mere social hverdag, sammen.

Kontakt os

Vi vender tilbage hurtigst muligt.